
Stuen
I Stuen kan man spille brætspil, PlayStation eller slappe af i sofaen sammen med sine venner.
Stuen bliver brugt til mange ting på klubben. Det er både det første sted man hilser på de voksne, når man har tjekket sig ind efter skole, men også et sted, hvor man kan komme og sætte sig stille og roligt med et brætspil, en tegning eller et spil på PlayStationen.
Det er også, hvor vi holder strikkeklub og diverse møder - eks. skærmpolitiks-møde. Stuen er et samlingspunkt, hvor man altid kan få en god snak med sine venner, eller de voksne, der altid gerne vil høre om dagens gang og alle de spændende nyheder, man har at byde på.
I stuen kan man finde vores årskalender med alle de gode begivenheder der bliver holdt i løbet af året.
Det er også i den forbundne gang, at man kan holde øje med hvad der foregår i løbet af ugen, hvilken mad der er i Drop in, og hvilke voksne, som er hvor i løbet af dagen.
Her kan du ofte møde: Marie

Jeg hedder Marie og jeg er børnenes digitale pædagog!
Jeg arbejder i computerrummet, i CyberClub og i stuen. Min vigtigste opgave er at sikre at børnenes digitale dannelsesrejse er fyldt med læring, online sikkerhed og medinddragelse. Mine værksteder er opbygget af børnenes egne utalige skøre og krøllede ideer og i fællesskab fletter vi læring og leg sammen, så vi kan skabe et rum hvor børnene kan mærke at de har fri, samtidig med at vi bygger et trygt rum for udvikling!
I børnenes ord er Marie: "..mega sød, og det er ret sjovt at tale med hende." - 5. klasser.
"Når man spørger om noget, hjælper hun med det, og hun siger altid ja til ens ideer." - 4. klasser.









