
Gode råd til dialog
Mange forældre har efterspurgt en guide til, hvordan de kan tale konstruktivt med deres børn om deres digitale liv. Her er Klubbernes bud på et godt udgangspunkt for en sund og åben dialog.

1 / 6
Vær nysgerrig og tillidsfuld
Nysgerrighed er godt, og uvidenhed kan være en fordel.
Lad dit barn guide dig rundt i app'en og spørg nysgerrigt og interesseret ind til fx vennelisten, funktioner og billeder. Det er en god måde at åbne for samtalen på, og barnets svar kan åbne for endnu flere dialoger om emnet.
Det er ikke at blande sig men at vise omsorg, når du spørger: "Hvilken app bruger du mest? Og hvorfor?", "Kan du vise mig din venneliste?", "Hvilke grupper er du med i?", "Hvad var formålet med at dele denne statusopdatering eller dette billede?" eller "Hvad betyder et like for dig (både at give og at modtage?"
Unge i dag kommunikerer meget via billeder – og derfor nytter det ikke at bede dem om at lade være med f.eks. at sende billeder til hinanden. Men det er vigtigt at oplyse dem om risikoen ved at sende billeder, der er private.
Vil du vide mere om Klubberne i Roskilde?

KLUB UNG
I KLUB UNG ønsker vi at skabe et trygt og rart sted for de 13-17-årige i Roskilde Kommune. Vi stræber mod at skabe aktiviteter, som tiltrækker, og at skabe relationer, der fastholder. KLUB UNG holder til på 13 forskellige matrikler i kommunen.